uniteapps.dk/arbejdstid-kontrol

Arbejdstidstjek

Tjek din arbejdstid mod 11-timers-reglen, fridøgnet, 48-timers-reglen, pauser og natarbejde.

Prøv:

Dine arbejdsperioder

Registrér hver vagt eller arbejdsdag med start og slut.

Ingen perioder endnu.

Brug »Udfyld periode« til et fast ugeskema, prøv et eksempel ovenfor, eller tilføj én vagt ad gangen.

Tjek af arbejdstiden

Ingen perioder registreret endnu.

Resultatet opdateres, mens du registrerer.

Dine data gemmes kun i din egen browser. Tjekket følger lovens hovedregler — din overenskomst kan fravige dem.


Beskrivelse af Arbejdstidstjek

Arbejdstidstjekket kontrollerer din arbejdstid mod de regler, der gælder for alle lønmodtagere i Danmark: 11-timers-reglen, det ugentlige fridøgn, 48-timers-reglen, retten til pause og reglerne for natarbejde. Du registrerer dine vagter eller arbejdsdage med start, slut og pause. Værktøjet finder bruddene, fortæller hvilken dag de ligger på, og viser, hvor mange timer du kan arbejde, før gennemsnittet bliver for højt. Det bruges til at tjekke en vagtplan, før den træder i kraft, eller til at dokumentere en arbejdstid, der allerede er gået.

Reglerne
  • 11-timers-reglen (arbejdsmiljøloven § 50): Mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer. Reglen handler om hvilen mellem vagterne — der er ingen regel om, hvor lang en vagt må være, så også en døgnvagt er lovlig. Ophold under 2 timer regnes som pause i vagten. Ved holdskifte i holddrift og i landbruget kan hvilen nedsættes til 8 timer. Til en enkelt hvileperiode finder 11-timers-beregneren det tidligste lovlige mødetidspunkt.
  • Ugentligt fridøgn (§ 51): Et fridøgn inden for enhver periode på 7 døgn, i forlængelse af en daglig hvileperiode — altså mindst 24 + 11 = 35 timers sammenhængende fri. Det er ikke kalenderugen, der tæller: fra slutningen af ét fridøgn til begyndelsen af det næste må der højst gå 133 timer (7 × 24 − 35).
  • 48-timers-reglen (arbejdstidsloven § 4): Højst 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder, overarbejde medregnet. En enkelt uge må gerne være længere. Ferie og sygdom er neutrale. Loven siger ikke, om de 4 måneder ligger fast (fx januar–april) eller rykker med tiden, og EU-Domstolen har godtaget faste perioder (sag C-254/18). Værktøjet bruger den strengeste læsning: gennemsnittet tjekkes i enhver periode på 4 måneder, uanset hvilken dag den begynder. Nogle overenskomster bruger en længere referenceperiode, fx 26 uger.
  • Pause (§ 3): Arbejder du mere end 6 timer, har du ret til en pause, der er lang nok til at opfylde sit formål. Loven kræver ingen bestemt længde, og flere korte pauser kan være nok.
  • Natarbejde (§§ 2 og 5): Natperioden er 22-05, medmindre andet er aftalt. Du er natarbejder, hvis du normalt har mindst 3 timer i natperioden, eller hvis du arbejder mindst 300 nattimer på 12 måneder. Så må din normale arbejdstid højst være 8 timer pr. døgn i gennemsnit over 4 måneder.
Forklaring på felterne
  • Dato, start og slut: Én række pr. vagt. Er sluttidspunktet før starttidspunktet, slutter vagten næste dag (vist som +1).
  • Pause: Minutter, hvor du har fri og ikke står til rådighed. Pausen trækkes fra arbejdstiden. En betalt pause, hvor du skal være klar til at arbejde, er arbejdstid. Den skal du ikke trække fra.
  • Arbejde: Al arbejdstid, også overarbejde, kurser og møder, du er pålagt at deltage i.
  • Rådighed på arbejdsstedet: Du skal opholde dig et sted, arbejdsgiveren har anvist. Det er arbejdstid.
  • Rådighed hjemme: Du kan være hjemme, men skal kunne møde ved tilkald. Det tæller som hvile, og kun tilkaldet tæller som arbejde. Registrér tilkaldet som en arbejdsperiode oven i rådighedsvagten. Er bindingen så stærk, at du reelt ikke har fri, kan du slå indstillingen til, så hele vagten tæller som arbejdstid.
  • Ferie og sygdom: Registrér de timer, du skulle have arbejdet. De tæller med i 48-timers-gennemsnittet, så fraværet hverken trækker gennemsnittet op eller ned.
  • Helligdagsfri: Tæller 0 timer. Det er hvile.
  • Udfyld periode: Opretter et fast ugeskema for en periode og markerer helligdagene. Årets helligdage og arbejdsdage kan du se i Helligdage og arbejdstid. Ret bagefter de dage, der afviger.
  • Tilføj periode: Nederst tilføjes en vagt dagen efter den sidste. Er der dage uden registrering mellem to vagter, kan du indsætte en vagt i hullet.
  • Gem og Åbn: Er du logget ind, kan du gemme perioderne og indstillingerne som en .ua-fil under Værktøjer og åbne den igen senere — også på en anden computer.
  • Regler og forudsætninger: Nedsat hvile (8 timer), referenceperiodens længde i måneder eller uger, natperioden og særligt belastende natarbejde. Standard er lovens hovedregler.

Eksempler på beregninger

Aftenvagt efterfulgt af morgenvagt

Du har fri tirsdag kl. 22:00 og møder onsdag kl. 06:00.

06:00 − 22:00 = 8 timers hvile < 11 timer

Tidligste lovlige mødetid er kl. 09:00.

Resultat:Brud — 8 timers hvile

Døgnvagt

Du har vagt fra mandag kl. 08:00 til tirsdag kl. 08:00 og møder igen onsdag kl. 08:00.

tir 08:00 → ons 08:00 = 24 timers hvile ≥ 11 timer

Vagtens længde er ikke et brud. Mødte du igen tirsdag kl. 16:00, var der kun 8 timers hvile — det er et brud.

Resultat:Overholdt

55 timer om ugen i 4 måneder

Perioden 5. januar – 4. maj 2026 er 120 dage = 17,14 uger. Der er 86 hverdage à 11 timer.

86 × 11 = 946 timer · grænse 17,14 × 48 = 823 timer

946 ÷ 17,14 = 55,2 timer om ugen i gennemsnit. Det er 123 timer for meget. Værktøjet tjekker den samme beregning for hver mulig startdag og viser den hårdest belastede periode.

Gennemsnit:55,2 timer/uge — brud

Fridøgn hen over ugeskiftet

Du har fri søndag og mandag og arbejder så tirsdag til og med lørdag i ugen efter — 12 dage i træk. Begge kalenderuger har fridage, men perioden fra tirsdag til den følgende mandag rummer ingen.

tir 07:00 → lør 15:00 (+11 dage) = 272 timer > 133 timer

Der skal ligge et fridøgn på mindst 35 timer i enhver periode på 7 døgn.

Resultat:Brud — 12 dage uden fridøgn
Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på

Du skal have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der registrerer hver medarbejders daglige arbejdstid (arbejdstidsloven § 4 b). Dette værktøj gemmer kun data i den enkeltes browser og kan ikke erstatte det.

Hvilereglerne handler om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges. Tilsynet påhviler arbejdsgiveren, og brud kan udløse bod, også når de hverken er bevidste eller systematiske.

Hvilen og fridøgnet kan kun fraviges med hjemmel. Ved uforudsete begivenheder som ulykker og maskinsammenbrud skal fravigelsen dokumenteres skriftligt (arbejdsmiljøloven § 52). En aftalt fravigelse skal være klar og utvetydig. Begge dele udløser pligt til kompenserende hvile (§ 56).

Tid, du pålægger medarbejderen at bruge på virksomheden, er som udgangspunkt arbejdstid. Det gælder fx obligatorisk omklædning.

Som lønmodtager skal du være opmærksom på

Din overenskomst kan have andre regler, fx længere referenceperiode, nedsat hvile ved bestemte vagttyper eller en anden natperiode. Tjek den, før du konkluderer, at reglerne er brudt.

Ledende medarbejdere og medarbejdere, der selv fastlægger deres arbejdstid, kan være undtaget fra 48-timers-reglen, hvis det står i ansættelseskontrakten (arbejdstidsloven § 1, stk. 6). Er du under 18 år, gælder strengere regler, fx 12 timers hvile (arbejdsmiljøloven § 62).

At tiden tæller som arbejdstid i hvilereglerne, betyder ikke automatisk, at du har krav på løn for den. Betalingen afgøres af din overenskomst eller kontrakt.

Registreringerne ligger i din browser, indtil du rydder dem. Gem dem som fil (kræver login), hvis du skal bruge dem som dokumentation eller fortsætte på en anden computer.