Virksomhedsoverdragelse: nyt CVR-nummer, samme arbejdsplads

Når arbejdspladsen fortsætter — samme adresse, samme kolleger, samme kunder — mens der står et nyt CVR-nummer på lønsedlen, er det som regel en virksomhedsoverdragelse. Så overtager den nye arbejdsgiver dine løn- og ansættelsesvilkår, overenskomsten og din anciennitet. Det er anden artikel i serien Hvem er arbejdsgiveren?, og den handler om det øjeblik, hvor man får at vide, at »firmaet er lukket«, og alligevel møder ind samme sted mandag morgen.

Det korte svar: det er arbejdspladsen, der tæller, ikke CVR-nummeret. Loven spørger, om den økonomiske enhed har bevaret sin identitet — om driften, folkene og kunderne kører videre. Der skal ikke være en skriftlig aftale mellem det gamle og det nye selskab. Men én dato kan ændre meget: skete overtagelsen før eller efter, at det gamle selskab blev erklæret konkurs?

Artiklen bygger på virksomhedsoverdragelsesloven, funktionærloven og Gurus artikel om virksomhedsoverdragelse, som står på 39 afgørelser fra 2010 til 2026. Jeg citerer lov og afgørelser ordret.

Er det en virksomhedsoverdragelse, når CVR-nummeret skifter?

Ofte, ja. Et CVR-nummer er et selskab. En arbejdsplads er noget andet: et værksted, en butik, en rengøringsopgave, et hold hjemmehjælpere. Når arbejdspladsen skifter ejer og fortsætter, er det en virksomhedsoverdragelse, uanset om ejeren er en helt ny person eller den samme person med et nyt selskab.

Praksis stiller ingen fast grænse op. Retten ser på, hvad der følger med, og det afhænger af branchen:

Hvor arbejdet er det hele — rengøring, pleje, vagt — er spørgsmålet, om en betydelig del af medarbejderne fortsætter, målt på antal og kvalifikationer. Der er ingen 50 %-regel, og ved en opgave på flere adresser tælles der samlet, ikke adresse for adresse.
Hvor maskinerne er det hele — ambulancer, fly, produktion — skal de væsentlige driftsmidler som udgangspunkt også følge med.
Tegnene i hverdagen er de samme hver gang: samme adresse, samme telefon og mail, samme biler og værktøj, samme kunder, samme folk.

Glarmesteren, der skiftede selskab

En glarmesterelev havde en uddannelsesaftale med ét selskab. I januar 2019 flyttede driften over i et andet selskab, som en af ejerne ejede alene. Eleven arbejdede videre på samme værksted, i samme biler, med samme arbejde — lønnen kom bare fra et andet CVR-nummer. Det gamle selskab gik konkurs, og det nye ophævede uddannelsesaftalen med henvisning til konkursen.

Tvistighedsnævnet skrev, at det var

»ubetænkeligt at lægge til grund, at B i løbet af januar 2019 som led i en virksomhedsoverdragelse overtog hele den virksomhed, der var blevet drevet i C […] og at B dermed også overtog den uddannelsesaftale, der var indgået mellem A og C.«

Der var ingen skriftlig overdragelsesaftale, og det gjorde ingen forskel. Det nye selskab hæftede for hele lønkravet, også den del, der stammede fra tiden i det gamle, og skulle betale 62.724 kr. i alt (TN-2019-57). Samme mønster kender man fra seriens første artikel om arbejdsretlig identitet — men her er det loven om virksomhedsoverdragelse, der gør arbejdet, ikke identitetsreglen.

Hvad følger med ved en virksomhedsoverdragelse?

Hovedreglen står i virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1:

»Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold.«

I praksis betyder det:

Din kontrakt fortsætter på de samme vilkår. Du skal ikke søge din egen stilling igen.
Løn, du har til gode fra før skiftet, kan kræves af den nye arbejdsgiver.
Din anciennitet følger med. Funktionærlovens § 2, stk. 8, siger det direkte: »Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.«
Du må ikke fyres på grund af overdragelsen. Efter § 3 er det kun lovligt, hvis afskedigelsen »skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer«.

Ancienniteten er den del, der oftest bliver regnet forkert, fordi det nye ansættelsesbevis viser en ny startdato. Varslet vokser med ansættelsestiden, så en funktionær med ni års ansættelse har seks måneders varsel — tæller man kun fra skiftet, har hun én måned det første halve år og derefter tre. Beregneren af opsigelsesvarsel viser forskellen, hvis du taster den oprindelige startdato; den ved ikke selv, om der har været et ejerskifte, så det er dig, der skal vælge datoen.

Overenskomsten: fem uger til at sige fra

Overenskomsten følger med, men den nye arbejdsgiver kan sige fra. Efter § 4 a skal den underrette forbundet »inden 5 uger efter det tidspunkt, hvor denne vidste eller burde vide«, at de ansatte var dækket, »dog tidligst 3 uger efter overtagelsen«. Ellers anses overenskomsten for tiltrådt.

Siger arbejdsgiveren fra, beholder de overdragne medarbejdere deres individuelle vilkår efter overenskomsten i den tid, den har tilbage at løbe — men de kollektive rettigheder, fx en lokal forhandlingsret, følger ikke med. Og er det gamle og det nye selskab reelt samme arbejdsgiver, kan man slet ikke sige fra. Det er her, identitetsreglen fra første artikel kommer ind.

Virksomhedsoverdragelse efter konkurs: datoen afgør meget

»Virksomheden lukkede« betyder tit, at det gamle selskab gik konkurs. Så gælder en særregel i § 2, stk. 4:

»Finder overdragelsen sted under overdragerens rekonstruktions- eller konkursbehandling, indtræder erhververen dog kun i rettigheder og forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen eller afsigelsen af konkursdekretet.«

Køber det nye selskab driften af konkursboet, hæfter det altså ikke for løn, du havde til gode fra før konkursen. Den skal i stedet anmeldes i boet og til Lønmodtagernes Garantifond. Men blev driften flyttet over i et nyt selskab før konkursen, gælder hovedreglen, og det nye selskab hæfter for det hele. Derfor er datoerne det første, man skal have styr på: Hvornår flyttede arbejdet? Og hvornår blev konkursdekretet afsagt?

Et eksempel på, hvor tæt det kan ligge: En elektrikerlærling fortsatte hos et nyt selskab efter lærepladsens konkurs — samme adresse, chef, biler, værktøj og kunder. Nævnet fandt det

»bevist, at C blev virksomhedsoverdraget til B i forbindelse med konkursen, og at ansættelsesaftalen med A også blev overtaget af B.«

Det nye selskab skulle betale hele kravet på 60.246,61 kr., også for tiden før overdragelsen (TN-2019-23). Et forbehold: det nye selskab mødte hverken op eller svarede, så konkurs-særreglen blev aldrig prøvet i sagen. Afgørelsen viser, hvad der sker, når ingen modsiger overdragelsen — ikke at særreglen ikke gælder.

Efter en ægte konkurs er genkendelige navne og ansigter ikke nok

Modstykket er et slagteri, der gik konkurs og genopstod i et nyt selskab. Fødevareforbundet NNF pegede på næsten samme navn, samme logo, personsammenfald i ledelsen og mange genansatte medarbejdere, og mente, at det nye selskab var bundet af overenskomsten. Men det nye selskab havde kun købt varelager og rettigheder af boet, og det gamle havde haft alvorlige økonomiske problemer i flere år. Arbejdsretten sagde nej:

»Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at Moesgaard Meat A/S´ konkurs, den efterfølgende stiftelse af Moesgaard Meat 2012 A/S og overdragelsesaftalen mellem konkursboet og det nye selskab skyldtes et ønske om at slippe ud af en gældende overenskomst.«

(AR-2012-585.) Læren: efter en reel konkurs skal der mere til end genkendelige navne og ansigter. Det afgørende er, om konkursen var et middel til at slippe ud af overenskomsten.

Sådan ser du det i CVR på ti minutter

CVR registrerer ikke kun selskaber, men også de fysiske arbejdspladser: produktionsenheder, hver med sit eget P-nummer og sin adresse. Det er dem, der fortæller historien, for et P-nummer kan flyttes fra ét CVR-nummer til et andet, når driften overdrages. Fem trin:

Find arbejdspladsen ud fra adressen, og se, hvilket CVR-nummer den hører under i dag.
Se P-enhedens historik. Har den skiftet CVR-nummer, står datoen for skiftet der. Det er det stærkeste enkelttegn, registret har.
Tjek den anden vej rundt. P-nummeret følger ikke altid med. Ofte lukker den gamle P-enhed, og en ny åbner på samme adresse, i samme branche, samme dag eller få dage efter. Søg derfor også på adressen efter ophørte enheder.
Se det gamle selskabs status og datoer: konkurs, tvangsopløsning, fusion — og hvornår. Hold datoen op mod den dag, arbejdspladsen skiftede CVR-nummer.
Sammenlign ejere og ledelse i de to selskaber. Er de de samme, er identitet en mulighed ved siden af overdragelsen.

Man kan gøre det hele på datacvr.virk.dk. UniteApps CVR viser overdragne arbejdspladser direkte: på selskabets side står de i en særskilt liste over P-enheder, der er flyttet til et andet CVR-nummer, med link til modtageren. Og sammenligner du de to CVR-numre, vises P-enheder, der er flyttet mellem dem, adresseoverlap og fælles personer side om side.

Men vær klar over, hvad registret ikke kan. Det ved ikke, hvem der arbejder på adressen, om medarbejderne fulgte med, om bilerne og kunderne gjorde, eller om der blev skrevet en aftale. En overdragelse kan også ske helt uden, at registret ændrer sig — fx når en opgave går til en ny leverandør i et udbud. Registret giver dig datoerne og grunden til at spørge. Svaret skal findes på arbejdspladsen.

Det skal du samle

Lønsedler fra før og efter: hvilket CVR-nummer står der — og hvornår skiftede det?
Det nye ansættelsesbevis eller en allonge: står den oprindelige anciennitetsdato der?
Hvem fortsatte? Antal kolleger før og efter, og om nøglepersonerne gik med.
Hvad fulgte med: lokaler, biler, maskiner, kundekontrakter.
Konkursdekretets dato, hvis det gamle selskab gik konkurs, holdt op mod datoen for skiftet.
Har den nye arbejdsgiver skrevet til forbundet om overenskomsten — og hvornår?

Ofte stillede spørgsmål

Firmaet er lukket, men jeg arbejder videre samme sted. Starter min anciennitet forfra?

Nej, ikke hvis driften er overdraget. Funktionærlovens § 2, stk. 8, lægger tiden før ejerskiftet til. Står der en ny startdato i dit ansættelsesbevis, så bed om at få den rettet.

Skal der være en aftale mellem det gamle og det nye selskab?

Nej. Det afgørende er, om arbejdspladsen fortsætter med bevaret identitet. I glarmester-sagen var der ingen skriftlig aftale, og det var alligevel en virksomhedsoverdragelse.

Hvem betaler den løn, jeg har til gode fra før konkursen?

Blev driften købt af konkursboet, er det som udgangspunkt boet og Lønmodtagernes Garantifond, ikke det nye selskab. Blev driften flyttet før konkursen, hæfter det nye selskab. Datoen afgør det.

Kan den nye ejer fyre mig, fordi virksomheden er overdraget?

Ikke på grund af selve overdragelsen. En afskedigelse skal have en selvstændig økonomisk, teknisk eller organisatorisk begrundelse.

Næste artikel i serien handler om konkurskarrusellen: samme adresse, samme ejerkreds, nyt CVR-nummer for tredje gang på fem år — hvad man kan se i registret, og hvad man ikke må konkludere.