Rente af manglende løn: så meget skylder arbejdsgiveren

Rente af manglende løn løber fra den dag, lønnen skulle have været udbetalt — ikke fra den dag, du opdager fejlen eller klager. Satsen er Nationalbankens referencesats plus 8 procentpoint om året: 10,00 % i andet halvår af 2026. Hver lønudbetaling er sit eget krav med sin egen startdato, så 2.000 kr. for lidt om måneden i et halvt år er seks krav, der forrentes hver for sig.

Mange tror, at renten først begynder, når fagforeningen har sendt et brev. For almindelig løn er det forkert. Men der er krav, hvor det faktisk er brevet — eller rettere opgørelsen i det — der sætter renten i gang. Forskellen kan koste flere års rente, og den går tabt i stilhed, hvis ingen spørger efter den.

Jeg har regnet rente af lønkrav i mange år som faglig konsulent. Her er reglerne, et regneeksempel, der går hen over nytår, og de tre steder, hvor renten oftest forsvinder.

Rente af manglende løn: fra forfaldsdagen

Grundreglen står i rentelovens § 3, stk. 1: »Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.« Løn har en fast udbetalingsdag i kontrakten eller overenskomsten, så renten løber fra den dag.

Det gælder også, når lønnen først skal betales som erstatning, fx efter en uberettiget bortvisning. I FV 2020-170 ville HK have renten af hele lønerstatningen fra én dato efter påkravet. Opmanden lod i stedet hver lønudbetaling forrente fra sin egen forfaldsdag:

»A har krav på at blive stillet, som om løn i opsigelsesperioden blev udbetalt til det tidspunkt, hvor de enkelte ydelser forfaldt, jf. rentelovens § 3, stk. 1 …«

Lønnen skal altså forrentes, som om den var blevet udbetalt til tiden. Det er reglen, også når en løn er blevet efterbetalt uden sag.

Satsen

Satsen står i § 5, stk. 1: referencesatsen »med et tillæg på 8 pct.«, hvor referencesatsen er Nationalbankens officielle udlånsrente »pr. den 1. januar og den 1. juli«.

Halvår	Referencesats	Rente af lønkrav
1. halvår 2026	1,75 %	9,75 %
2. halvår 2026	2,00 %	10,00 %
1. halvår 2027	udlånsrenten pr. 1. januar 2027	+ 8 %

Satsen pr. 1. januar 2027 var ikke fastsat, da jeg skrev artiklen i oktober 2026. Nationalbankens udlånsrente var 2,25 % fra den 11. september 2026. Er den uændret ved nytår, er renten 10,25 % i første halvår af 2027 — tjek satsen i beregneren, der henter den fra Nationalbanken og deler kravene op i halvår.

Regneeksempel: for sent udbetalt løn med rente

En medarbejder har fået 2.000 kr. for lidt i tillæg hver måned fra juni til november 2026. Lønnen udbetales den 1. i den efterfølgende måned. Arbejdsgiveren efterbetaler de 12.000 kr. den 1. marts 2027. Renten regnes med 30 rentedage pr. måned.

Forfald	2. hå. 2026 10,00 %	1. hå. 2027 ved 10,25 %	Rente i alt
1/7-2026	180 d · 100,00	60 d · 34,17	134,17
1/8-2026	150 d · 83,33	60 d · 34,17	117,50
1/9-2026	120 d · 66,67	60 d · 34,17	100,84
1/10-2026	90 d · 50,00	60 d · 34,17	84,17
1/11-2026	60 d · 33,33	60 d · 34,17	67,50
1/12-2026	30 d · 16,67	60 d · 34,17	50,84
Rente af 12.000 kr.			ca. 555 kr.

350 kr. af renten ligger fast. De sidste ca. 205 kr. afhænger af satsen pr. 1. januar 2027. Tallene i tabellen er afrundet pr. felt; samlet er det 350,00 + 205,00 = 555,00 kr.

555 kr. lyder ikke af meget. Men det er et halvt år. Er fejlen løbet i fem år, og er det en hel afdeling, bliver renten en væsentlig del af kravet — og den skal opgøres krav for krav.

Tre steder, hvor renten forsvinder

1. Kravet har ingen fast forfaldsdag

Ikke alt, der hænger sammen med løn, har en forfaldsdag. En godtgørelse for urimelig opsigelse har ikke, og i FV 2020-170 løb renten af godtgørelsen først fra det tidspunkt, beløbet blev krævet under sagen. Det samme gælder et krav, man først kan opgøre, når nogen har regnet efter. I FV 2025-860 om en pensionsdifference løb renten først 30 dage efter, at differencen var dokumenteret (§ 3, stk. 3):

»Morarente skal derfor betales fra den 24. februar 2024, således som indklagede har anført, jf. rentelovens § 3, stk. 3 …«

Kravet gik tilbage til 2019. Renten begyndte i 2024.

2. Henvendelsen er ikke en opgørelse

Er der ingen forfaldsdag, er det betalingsanmodningen, der starter renten (§ 3, stk. 2) — og den skal indeholde et tal. I AR 2022-400 ville fagforbundet have renten fra den fagretlige behandling. Arbejdsretten sagde nej:

»De fremlagte fællesmødebegæringer og referater indeholder ikke nogen opgørelse af kravet, men alene et skøn over dets størrelse …«

Renten løb først fra sagens indbringelse for Arbejdsretten i august 2020. Læren er enkel: send en konkret opgørelse så tidligt som muligt. Har du lønsedlerne liggende som enkelte filer, er det lettere at opgøre kravet, når du har samlet lønsedlerne i én PDF i datoorden.

3. Renten forældes hurtigere end lønnen

Et lønkrav forældes efter fem år. Renten af det gør ikke. I AR 2022-578 fastslog Arbejdsretten, at renter af lønkrav følger den almindelige frist på tre år:

»Renter af lønkravet har hjemmel i renteloven og støttes således ikke på ' aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold '«

Et lønkrav, der går fem år tilbage, kan altså have renter, der kun kan kræves for de seneste tre. Hvordan fristerne tælles og afbrydes, har jeg samlet i artiklen om forældelse i arbejdsretten.

Det kan beregneren ikke

Beregneren regner rente fra den dato, du giver den. Den ved ikke, om dit krav har en fast forfaldsdag, eller om renten først løber fra en opgørelse eller fra sagens indbringelse — det må du selv afgøre ud fra reglerne ovenfor, og helst sammen med din fagforening. Feltet »Forældelsesdato« lader dig skære renten af før en bestemt dato, men beregneren afgør ikke selv, hvor fristen ligger.

Den håndterer ikke delbetalinger, og den kender ikke en overenskomst med egne renteregler. Regner du ind i et halvår, hvor Nationalbanken endnu ikke har fastsat satsen, bruger den udlånsrenten, som den er i dag.

Til gengæld laver den hele tabellen ovenfor for dig: ét krav pr. linje, delt op i halvår med de rigtige satser og 30/360-dage, med en PDF, du kan sende med opgørelsen. Hvorfor dagene tælles, som de gør, står i artiklen om hvordan procesrenten beregnes efter renteloven.

Ofte stillede spørgsmål

Har jeg krav på rente, når lønnen bliver udbetalt for sent?

Ja. Renten løber fra den dag, lønnen skulle være udbetalt, også selvom du ikke har rykket. Er det kun få dage, er beløbet lille, men retten er der.

Hvor meget rente kan jeg kræve af en efterbetaling af løn?

Referencesatsen plus 8 procentpoint om året, regnet for hver lønudbetaling fra dens egen forfaldsdag til efterbetalingen. I andet halvår af 2026 er satsen 10,00 %.

Skal jeg selv bede om renten?

Ja, i praksis. Renten bliver sjældent lagt til af sig selv. Skriv den med i kravet, og angiv hvilken dato hvert beløb forrentes fra. Vidensartiklen om forrentning af lønkrav i Arbejdsrets Guru gennemgår praksis.

Gælder det samme, hvis det er mig, der venter på en kunde?

Satsen er den samme, men erhvervsdrivende har også krav på gebyrer. Det har jeg skrevet om i rente ved for sen betaling af en faktura.