Beregn procesrente: sådan virker renteloven

Procesrente beregnes efter rentelovens § 5 som hovedstol × (referencesats + 8 %) × rentedage ÷ 360. Referencesatsen er Nationalbankens officielle udlånsrente, som den står den 1. januar og den 1. juli. Derfor skal enhver procesrente beregning deles op i halvår, med sin egen sats i hvert halvår, og renterne lægges sammen til sidst. Dagene tælles efter bankkonventionen 30/360: hver måned har 30 dage, også dem med 31.

Det lyder som en formel på én linje. Det er det ikke, så snart et krav består af mere end ét beløb. Har du kravene klar, kan procesrenteberegneren dele dem op i halvår og regne renten for dig — med mellemregninger og PDF. Her gennemgår jeg reglerne, viser et fuldt regneeksempel med tolv lønkrav og forklarer, hvorfor den »simple« rente er sværere at regne på end renters rente — og hvorfor den 2. til den 31. januar kun er 28 rentedage.

Jeg begyndte at interessere mig for det af ren irritation. Vi brugte en simpel renteberegner i Themis, og den kunne regne én dato ad gangen. Et lønkrav over to år er 24 forfaldsdage, og så sad man og tastede 24 gange og lagde sammen på en lommeregner bagefter. En sen aften satte jeg mig med Excel for at få det gjort én gang for alle. Regnearket blev alt for kompliceret — 70 kolonner — men det virkede, og det sparede sindssygt meget tid.

Sådan beregner du procesrente: formlen i renteloven

Satsen står i rentelovens § 5, stk. 1:

»Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.«

Tre ting følger af den ene sætning:

• Tillægget er 8 procentpoint, ikke 8 % af referencesatsen. Er udlånsrenten 1,75 %, er procesrenten 9,75 %. Frem til foråret 2013 var tillægget 7 procentpoint, så ældre krav har en anden sats.
• Renten er årlig. Et halvt år giver halvdelen af satsen, en måned en tolvtedel.
• Det er satsen på skæringsdagen, der tæller. Hæver Nationalbanken renten den 2. januar, sker der intet med procesrenten før den 1. juli. Ændringer midt i et halvår ligger stille, til næste skæringsdag kommer.

Hvornår renten begynder at løbe, står i § 3: fra forfaldsdagen, hvis den er fastsat i forvejen — som ved løn — og ellers 30 dage efter, at der er sendt et påkrav. Loven viger for det, parterne har aftalt, og retten kan fastsætte en anden rente, hvor særlige forhold begrunder det (§ 5, stk. 3).

Satserne de seneste halvår

Satserne er hentet fra den samme tabel, som procesrenteberegneren slår op i, når den deler dit krav op i halvår. Den opdateres fra Nationalbanken den 1. i hver måned. Den fulde tabel tilbage til 2019 står på beregnerens side.

Simpel rente er ikke spor simpel

Procesrente er simpel rente. Det betyder, at renten ikke lægges til hovedstolen: renten af et krav regnes altid af det oprindelige beløb, og der løber ikke rente af renten. Det lyder enklest, og for ét krav er det også enkelt.

Men et lønkrav er sjældent ét krav. Har en kollega fået 2.000 kr. for lidt i tillæg hver måned i et år, er det tolv krav med tolv forfaldsdage, og hvert af dem løber igennem hvert halvår med sin egen sats. Det giver en tabel med en række pr. krav og en kolonne pr. halvår — og for hvert felt både rentedage og rentebeløb.

Regneeksempel: procesrente beregning med tolv lønkrav

2.000 kr. pr. måned, forfaldne den 1. februar 2025 til den 1. januar 2026, rente beregnet til den 1. oktober 2026:

Hvert felt er 2.000 × sats × dage ÷ 360. Ét år med lønkrav giver 48 felter. Et krav over fem år med ti halvår giver 60 rækker gange ti kolonner, og hver kolonne skal kende både sin sats, sin startdato og sin slutdato. Det var derfor, mit første regneark endte på 70 kolonner: hvert krav skulle have sin egen lange række, fordi intet i simpel rente kan lægges sammen undervejs uden at blande hovedstol og rente.

Hvorfor renters rente er lettere at regne på

Det paradoksale er, at den rente, der lyder sværest, er den letteste at regne. Med renters rente lægges renten til saldoen, og så er der kun én ting at holde styr på: saldoen. Hver periode gør det samme:

ny saldo = gammel saldo × (1 + r) + nye krav − betalinger

Én kolonne. Skifter satsen, ændrer man r i den periode og fortsætter. Det er sådan, banker afvikler lån — amortisering — og det er derfor, et låneskema kan stå på én side.

Og fordi hver periode er den samme operation, findes der lukkede formler for hele betalingsrækker. Indbetaler man y kroner i n perioder til renten r pr. periode, er rækkens værdi ved sidste betaling:

slutværdi = y × ((1 + r)n − 1) ÷ r

Og skal en gæld G afvikles med lige store ydelser over n perioder, er ydelsen:

ydelse = G × r ÷ (1 − (1 + r)−n)

To betalingsrækker regnet ud

Opsparing: 12 × 2.000 kr. med 10 % årlig rente tilskrevet månedligt (r = 0,10 ÷ 12) er 25.131,14 kr. værd ved sidste indbetaling. Én formel, ingen tabel.

Afvikling: En gæld på 25.000 kr. afviklet over 12 måneder med samme rente giver en ydelse på 2.197,90 kr. De første tre måneder:

Samme tolv krav på 2.000 kr. med simpel rente på 10 % hele året giver 1.100 kr. i rente, altså 25.100 kr. — 31 kroner mindre end med renters rente. Forskellen i beløb er lille. Forskellen i regnearbejde er hele tabellen ovenfor.

Simpel rente har dog også sin genvej, så længe man holder sig inden for ét halvår med én sats. Er alle krav lige store og forfalder med en måneds mellemrum, er renten en aritmetisk række: y × sats ÷ 12 × n(n − 1) ÷ 2. Med tallene ovenfor: 2.000 × 0,10 ÷ 12 × 66 = 1.100 kr. Men genvejen knækker ved hvert skift den 1. januar og den 1. juli — og så er man tilbage ved tabellen.

En måned har altid 30 dage — også når den har 31

Procesrente beregnes efter 30/360-metoden: hver måned tæller 30 dage, og året 360. Det gør hvert halvår til præcis 180 rentedage, uanset om februar er kort, og det er derfor, tallene i eksemplet går op i hele halvår.

Til gengæld giver metoden resultater, der ser forkerte ud:

• Fra den 2. til den 31. januar er 28 rentedage, ikke 29, som kalenderen siger. Den 31. omregnes til den 30., og 30 − 2 = 28.
• Fra den 2. januar til den 1. februar er 29 rentedage. Den 31. januar og den 1. februar ligger altså én kalenderdag fra hinanden, men giver samme antal rentedage — den 31. er rentefri.
• Fra den 28. februar til den 1. marts er 3 rentedage, selv om der kun er gået én dag. Februar bliver fyldt op til 30.

Det var de regler, der gjorde mit regneark så tungt. Man kan ikke bare trække to datoer fra hinanden i Excel; man skal omregne hver dato først.

DAGE360 i Excel regner på to måder

Excel har funktionen DAGE360, men den regner som standard efter den amerikanske metode, hvor en slutdato den 31. rykkes til den 1. i næste måned. Så giver =DAGE360(DATO(2026;1;2);DATO(2026;1;31)) 29 dage. Først med det tredje argument sat til SAND — den europæiske metode — får man 28:

=DAGE360(DATO(2026;1;2);DATO(2026;1;31);SAND)

Forskellen er få kroner pr. krav, men den gør, at to opgørelser af samme krav ikke stemmer, og så går tiden med at finde ud af hvorfor.

Vil du slippe for at huske SAND og for at slå satserne op selv, så giver Excel Makropakken dig funktionen =procesrente() direkte i regnearket. Den tæller dagene efter den europæiske 30/360 og henter satserne fra Nationalbanken — men den kræver, at du må køre makroer på din pc.

Det kan beregneren ikke

Renteloven siger ikke, hvordan dagene skal tælles. 30/360 er bankernes konvention, og det er den, beregneren bruger, men det er ikke lovtekst. Regner modparten med faktiske dage, kan resultatet afvige en smule, og det er ikke nødvendigvis en fejl.

Procesrenteberegneren regner rente af krav fra deres forfaldsdag. Den håndterer ikke delbetalinger undervejs, og den regner ikke perioder før 1. august 2002. Den kender ikke aftalte renter, og den ved ikke, om retten har fastsat en anden sats efter § 5, stk. 3. Startdatoen skal du selv vælge ud fra § 3 — beregneren regner fra den dato, du giver den.

Til gengæld laver den hele tabellen ovenfor: ét krav pr. linje, opdelingen i halvår, satserne, dagene efter 30/360, mellemregningerne og en PDF til sagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er procesrenten lige nu?

I 2. halvår 2026 er procesrenten 10,00 %: referencesatsen på 2,00 % plus 8 procentpoint. Den gælder til den 1. januar 2027, hvor næste sats træder i kraft.

Er procesrente og morarente det samme?

Satsen er den samme. Morarente er den almindelige betegnelse for rente ved forsinket betaling. Procesrente bruges især om renten af et krav, der er gjort gældende ved retten, hvor renten senest løber fra retsforfølgningens begyndelse (§ 3, stk. 4). Beregningen er ens; det er startdatoen, der adskiller dem.

Skal der regnes renters rente af procesrente?

Nej. Procesrente er simpel rente: den regnes altid af hovedstolen, og renten lægges ikke til. Det er netop derfor, et krav med mange forfaldsdage skal regnes krav for krav.

Hvorfor giver min beregning et andet resultat end modpartens?

Oftest af én af tre grunde: forskellig startdato (§ 3), faktiske dage i stedet for 30/360, eller Excels amerikanske DAGE360 uden SAND. Sammenlign rentedagene pr. halvår først — det er der, forskellen som regel sidder.

Renten følger hovedkravet: forældes kravet, er renten også væk. Hvordan forældelsesfristerne tælles i arbejdsretten, har jeg samlet i artiklen om den nyeste praksis om forældelse.

Læs også

• Fra kalender-frustration til Schweizerkniv: Bag om datoberegneren
• Giv dine Excel regneark superkræfter
• Samle lønsedler i én PDF — i rigtig datoorden