Giv dine Excel regneark superkræfter
Et nyt værktøj på Uniteapps lader dig sende dit Excel-ark gennem hjemmesiden og få VBA-makroer injiceret automatisk. Her er den lange historie om hvorfor — og hvordan det endte i browseren.

Kort fortalt
Jeg har lavet et nyt værktøj på Uniteapps, der gør én ting rigtig godt: det giver dit Excel-ark superkræfter til at beregne procesrente — den slags rente, man tilkender på krav, der ikke bliver betalt til tiden. Du tager dit eget ark, kører det igennem hjemmesiden, og får et nyt ark tilbage, der kan regne renten ud for dig automatisk.
Ingen webportaler, hvor du skal taste hver fordring ind én ad gangen. Ingen genberegning fra bunden, hver gang sagen trækker ud. Du har dit eget regneark, og det husker selv historikken.
Hvem kan bruge det?
- Faglige sagsbehandlere, der inddriver løn, feriepenge eller andre tilgodehavender for medlemmer, og som skal kunne dokumentere et opdateret rentekrav, hver gang sagen rykker sig.
- Advokater og advokatsekretærer, der laver påkravsskrivelser, stævninger og betalingspåkrav, hvor renten skal kunne genberegnes hurtigt op til dato.
- HR- og lønafdelinger, der skal håndtere efterbetalinger — for sent udbetalt løn, manglende pension, regulering efter en overenskomst — hvor der skal lægges procesrente oveni.
- Bogholdere, økonomimedarbejdere og inkassofunktioner, der arbejder med forfaldne fakturaer og tilgodehavender og skal kunne dokumentere et præcist rentebeløb pr. dato.
- Konkursboer, kuratorer og bobestyrere, der skal opgøre krav på en given skæringsdato.
- Alle der arbejder med gæld — fagforeningskonsulenter, retshjælp, gældsrådgivere — og som har brug for en pålidelig renteberegning uden at skulle stole på en webportal, der ikke gemmer noget mellem gangene.
Typiske situationer
- Et medlem har et lønkrav mod en arbejdsgiver. Du skal sende et påkrav, og igen tre måneder senere, og igen efter forligsforhandlinger. Med dit eget ark genberegner du renten på et øjeblik — i stedet for at taste alle fordringer ind igen i en webportal.
- En sag ender i Arbejdsretten, og du skal opgøre kravet med rente frem til hovedforhandlingen. Du ændrer én dato i arket.
- HR opdager, at en gruppe medarbejdere har fået for lidt i tillæg gennem to år. Du opgør efterbetalingen med procesrente pr. medarbejder.
- En faktura forfalder, kunden betaler delvist, og du skal kunne vise præcist, hvad der står tilbage med rente på en bestemt dato. Delbetalingen fordeles korrekt over historikken.
Værktøjet ligger under Værktøjer på Uniteapps. Resten af artiklen er historien bag — og lidt teknik til sidst for dem, der vil vide hvordan og om det er sikkert.
Det begyndte med procesrente
For længe siden lavede jeg et Excel-ark, der kunne beregne procesrente. Baggrunden var praktisk og lidt frustrerende: den webportal, vi havde adgang til, krævede at man manuelt tastede hver enkelt fordring ind, og når man var færdig, skulle man kopiere resultatet over i et regneark i hånden. Og når sagen så trak ud — hvilket sager ofte gør — kunne man begynde forfra. Igen. Og igen.
Jeg byggede derfor et ark med et meget stort antal kolonner, som med rene Excel-funktioner kunne regne procesrenten ud. Det lyder enklere end det er. Procesrente bruger ikke kumulerende rente (renters rente), men simpel rente — og simpel rente er, paradoksalt nok, alt andet end simpel at få til at opføre sig pænt i Excel. Rentesatsen kan ændre sig undervejs, renteperioder skal beregnes præcist på dag-niveau, og delbetalinger skal fordeles korrekt over historikken.
Vejen omkring VBA — og en pause på et halvt år
Efter at have læst en fremragende bog om VBA gik jeg i gang med at kode logikken om til rigtige makroer i stedet for at jonglere med formler. Det blev hurtigt mere robust og lettere at vedligeholde.
Så fik jeg travlt med noget andet. Da jeg vendte tilbage til projektet et halvt år senere, opdagede jeg det, alle hobbyprogrammører kender: jeg havde glemt det meste igen. Sådan er det, når man ikke bruger viden til daglig — det fordamper.
Da jeg senere fik adgang til Gemini gennem mit Google Pro-abonnement, bad jeg modellen om at samle trådene op og genoptage projektet. Efter nogle timers samarbejde virkede det igen — præcis som det gamle ark, bare mere smidigt og uden mine gamle formel-akrobatik-tricks.
Det irriterende sidste skridt: at få makroerne ind i arket
Alt var fint. Næsten. Den sidste forhindring var, at det stadig var besværligt at få makroerne ind i et nyt Excel-ark. Man skulle åbne VBA-editoren, importere BAS-filer en for en, sørge for at modulerne hed det rigtige, og man skulle huske at gemme arket som .xlsm. For en daglig bruger er det fint. For en kollega, der bare vil regne procesrente på en konkret sag, er det en tærskel for høj.
I et stykke tid løste jeg det med et lille Python-værktøj, jeg havde lavet til formålet. Det tog et Excel-ark og indsatte makroerne direkte. Det fungerede, men det er svært at få en kollega til at installere Python, forstå at åbne en terminal og køre et script. Det er ikke fordi de ikke kan — det er fordi det føles som en omvej, når man bare gerne vil have et regneark, der virker.
Løsningen: en hjemmeside der gør arbejdet for dig
Så jeg sprang ud i det og byggede en webudgave. Den hedder Excel Makro-injektor, og flowet er omtrent så enkelt, som det kan blive:
- Du vælger dit Excel-ark.
- Værktøjet tilføjer et sæt smarte VBA-makroer.
- Du downloader det færdige ark — klar til brug.
Ingen VBA-editor. Ingen BAS-import. Ingen installation. Bare et ark ind, og et ark ud.
Hvorfor jeg fortæller historien
Jeg kunne have skrevet et kort indlæg af typen "nyt værktøj, prøv det". Men jeg synes historien siger noget om, hvordan små praktiske irritationer bliver til værktøjer over tid: man løser sit eget problem, så et lidt større problem, så et problem for kollegerne — og pludselig står man med en hjemmeside.
Det er også en hilsen til alle, der har et halvfærdigt projekt liggende på harddisken, fordi de glemte syntaksen, mens livet kørte videre. Det kan tages op igen. Det bliver bare aldrig, mens man venter på den perfekte dag.
For dig der vil vide hvordan: lidt teknik til sidst
Python-værktøjet lever stadig
Webudgaven afløser ikke det oprindelige Python-værktøj — den supplerer det. Hvis du er typen, der hellere arbejder i kommandolinjen, eller hvis du vil bygge videre på logikken og lave din egen variant, så ligger kildekoden frit tilgængelig her: github.com/bosund/macro-copier. Tag den, fork den, klip og klister i den. Den er der til den, der kan bruge den.
Sikkerhed: det hele kører i din browser
Selvom Makro-injektoren ligner en almindelig webtjeneste, så fungerer den ikke som en. Der er ingen server, der modtager dit Excel-ark, ingen upload, ingen lagring. Alt arbejdet sker client side — altså i din egen browser, på din egen maskine. Filen forlader aldrig computeren.
Det betyder i praksis, at du kan bruge værktøjet på ark med følsomt indhold uden, at oplysningerne sendes nogen steder. Det er svært at verificere udefra uden at være ekspert i sin browsers udviklerværktøjer, og for en sikkerheds skyld vil jeg altid anbefale, at man fjerner personoplysninger fra et ark, før man kører det igennem et nyt værktøj — uanset hvem der har lavet det. Men principielt er det ikke nødvendigt her, for intet forlader din computer.
Det er den samme designtanke, der ligger bag de fleste af de andre værktøjer på Uniteapps: så lidt data ud af huset som overhovedet muligt.
Prøv det
Du finder Excel Makro-injektor under værktøjer på Uniteapps. Tag et ark, kør det igennem, og se hvad der sker.
Synes du artiklen var nyttig?
Del den med dit netværk