Konkursrytteri: hvad CVR viser, og hvad det ikke beviser

Konkursrytteri kan ses i CVR: de samme personer i ledelsen, den samme adresse, et nyt CVR-nummer — og så en konkurs igen. Men registret viser et mønster, ikke en hensigt. For de ansatte er det afgørende spørgsmål et andet: er selskaberne reelt den samme arbejdsgiver? Er de det, hæfter det sidste selskab for løn og krav fra de tidligere. Det er tredje artikel i serien Hvem er arbejdsgiveren?, og den handler om karrusellen, der kører rundt for tredje gang.

Jeg har talt efter i hele CVR. Af de 30.705 selskaber, der blev erklæret konkurs de seneste fem år, er det 143, der indgår i noget, der ligner en ægte karrusel. Det er under en halv procent. Konkursrytteri findes, og det rammer hårdt, når det rammer — men den, der leder efter det, finder langt flere falske spor end ægte.

Artiklen bygger på mine egne optællinger i CVR, på Gurus artikel om arbejdsretlig identitet og på tre afgørelser fra Arbejdsretten, som jeg citerer ordret.

Hvad er konkursrytteri — og hvorfor rammer det de ansatte?

Konkursrytteri er, når de samme personer gang på gang lader et selskab gå konkurs og fortsætter driften i et nyt. Gælden bliver i det gamle selskab: skat, leverandører — og de ansattes løn, feriepenge og pension. Det nye selskab starter uden gæld, og ofte uden overenskomst.

For de ansatte ser det sådan ud: Lønnen kommer for sent, så kommer den slet ikke, og så får man at vide, at firmaet er gået konkurs. Ugen efter er man ansat i et nyt selskab med næsten samme navn, samme chef og samme opgaver. Det, man havde til gode, skal anmeldes i konkursboet og til Lønmodtagernes Garantifond. Og om to år sker det igen.

Juraen har et svar, og det er ikke konkursretten, men arbejdsretten: arbejdsretlig identitet. Er det gamle og det nye selskab reelt samme arbejdsgiver, hæfter det nye for det gamles forpligtelser. Reglen er forklaret i seriens første artikel. Her handler det om, hvordan den virker, når selskaberne ikke findes side om side, men efter hinanden.

Konkursrytteri i tal: fra 30.705 konkurser til 143

Jeg ville vide, hvor tit karrusellen faktisk kører. Så jeg tog alle aktie- og anpartsselskaber i CVR, der er erklæret konkurs fra 24. september 2021 til i dag, og sigtede dem i fire trin:

30.705 selskaber blev erklæret konkurs i perioden. Datoen er dagen for konkursdekretet, som den står i selskabets statushistorik.
2.684 personer har været direktør, ejer eller fuldt ansvarlig deltager i mindst tre af dem.
1.077 gange var mindst tre af konkurserne registreret på den samme adresse med den samme person. Det ligner karrusellen. Men hvert femte af selskaberne var et holdingselskab, og mange af resten var ejendomsselskaber.
Fjerner man holding-, ejendoms- og finansselskaber og kræver mindst et halvt år mellem konkurserne, står der 56 kæder tilbage: 54 personer, 42 adresser, 143 selskaber.

Trin 3 er grunden til, at man skal være varsom. Når en koncern går ned, går moderselskab, datterselskaber og ejendomsselskab ofte konkurs samme måned, fra samme adresse, med samme direktør. I registret ligner det tre konkurser. I virkeligheden er det én.

Det, der stod tilbage

Tre ting gik igen i de 56 kæder:

Brancherne. Taxi og anden persontransport står for 38 af de 143 selskaber. Derefter kommer byggeri og tømrerarbejde, kurertjenester, rengøring, restauranter og vognmænd — brancher med mange timelønnede og lav startkapital.
Det næste selskab stod klar. I 124 af 126 skift var det næste selskab stiftet, før det forrige gik konkurs. Karrusellen er sjældent en genstart efter et nederlag; den er et nyt selskab, der kører parallelt.
Selskaberne lever ikke kort. Medianlevetiden fra stiftelse til konkurs var fem et halvt år — længere end for konkursramte selskaber i almindelighed, hvor den var fire et halvt. Karrusellen drejer langsomt, og det er derfor, den er svær at se fra én arbejdsplads.

Det andet punkt kræver et forbehold. Et parallelt selskab er ikke i sig selv et tegn på noget. En vognmand kan have ét selskab pr. bil eller pr. tilladelse, og en entreprenør ét pr. projekt. Når det ene går ned, er det de andre, der lever videre. Registret kan ikke skelne det fra en karrusel.

Hvad Arbejdsretten siger om selskaber efter hinanden

Tre selskaber, ét lønkrav

Den sag, der ligner karrusellen mest, handler om tre anpartsselskaber i byggeriet. Medarbejderne havde arbejdet i dem efter tur, og 3F krævede efterbetaling af løn og feriegodtgørelse for hele perioden hos det sidste. Selskabet sagde, at driften var gået videre til endnu et selskab, og at kravet derfor hørte hjemme dér. Arbejdsretten lagde til grund, at det sidste selskab

»havde samme adresse, samme ejer og samme direktør som selskaberne X ApS og Y ApS.«

og at

»virksomhederne havde de samme medarbejdere og arbejdsopgaver samt den samme kundekreds.«

Om indvendingen med det fjerde selskab: »Der foreligger ikke oplysninger, der gør det antageligt, at et nyt selskab har overtaget hæftelsen for kravet.« Det sidste selskab i rækken hæftede for 1.076.190,48 kr. (AR-2019-215). Pointen er, at identitet kan strække sig over en hel række selskaber — og at det ikke hjælper at pege videre på det næste.

Hjemmeplejen, der fortsatte i et nyt selskab

Den nyeste sag er fra marts 2026. Et hjemmeplejeselskab havde bortvist fem medarbejdere og skyldte løn, pension og feriepenge. Så gik selskabet konkurs, og kontrakten med kommunen og stort set alle medarbejdere fortsatte uden ophold i et nyt selskab med de samme folk bag. En faglig voldgift gav bagefter fire af de fem bortviste medhold — men over for et konkursramt selskab. FOA rejste kravet mod det nye selskab, som sagde, at de to havde forskellige opgaver — det ene vikarservice, det andet hjemmehjælp. Arbejdsretten lagde vægt på, at der

»før Hovedstadens Vikar Service A/S ' konkurs bl.a. var sammenfald i de omhandlede selskabers ejerkreds og ledelse, og at de to selskaber i en periode benyttede samme adresse og telefonnummer.«

og at der »ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at Hovedstadens Vikar Service A/S har udført vikarservice i nævneværdigt omfang«. Selskaberne var samme arbejdsgiver, og det nye selskab skulle betale både efterbetalingen af løn på 700.000 kr. og godtgørelserne for bortvisningerne på 310.909,73 kr., som det konkursramte selskab var blevet pålagt (AR-2025-463). Og det var FOA's forbehold på to fællesmøder, der gjorde, at kravet ikke var tabt, selv om der gik to år.

Modstykket: en ægte konkurs

Et slagteri gik konkurs og genopstod i et nyt selskab med næsten samme navn og mange af de samme folk. Her sagde Arbejdsretten nej, fordi konkursen skyldtes flere års økonomiske problemer og ikke et ønske om at slippe ud af overenskomsten (AR-2012-585). Sagen er gennemgået i seriens anden artikel om virksomhedsoverdragelse. Læren er den samme her: fælles ejere, ledelse og adresse er ikke nok. Det, der vejer, er, om driften, folkene og kunderne fortsatte — og om der reelt var to selvstændige virksomheder.

Sådan finder du konkurskarrusellen i CVR

Du kan gøre det hele på datacvr.virk.dk. Fem trin:

Find konkursdatoen. Slå det gamle selskab op, og se statushistorikken. Datoen for »under konkurs« er dekretets dato. Den dato, hvor selskabet er »opløst efter konkurs«, ligger ofte et eller to år senere, når boet er gjort op.
Se, hvem der har siddet i ledelsen og ejerkredsen — også dem, der er udtrådt. En direktør, der går af to måneder før konkursen, er stadig en del af historien.
Slå personerne op, og se alle deres selskaber, også de ophørte. Hvor mange er gået konkurs? Hvornår? Fra hvilken adresse?
Læg datoerne ved siden af hinanden. Blev det nye selskab stiftet før eller efter konkursen? Overtog det P-enheden — arbejdspladsens eget nummer i registret — eller åbnede en ny på samme adresse?
Sammenlign branche, telefon, mail og hjemmeside. I hjemmeplejesagen var det netop adresse og telefonnummer, der gik igen.

Identitetsradaren i UniteApps CVR leder efter efterfølgere for dig: slår du et konkursramt selskab op, finder den selskaber, der er stiftet senere og deler personer, adresse, kontaktoplysninger eller revisor, og den markerer dem, der er stiftet inden for to år efter ophøret. Personsiden viser alle en persons roller, også de ophørte. Adressesiden viser derimod kun aktive virksomheder, så de gamle selskaber på en adresse skal du stadig finde gennem personerne eller på datacvr.

Hvad du ikke må konkludere

Det er her, det går galt, når man først har set mønstret. Registret kan ikke skelne mellem en karrusel og alt det, der ligner:

En konkurs er ikke en forbrydelse. Langt de fleste konkurser skyldes, at forretningen ikke løb rundt. Også to eller tre.
En koncern går ned samlet. Holding, datterselskaber og ejendomsselskab på samme adresse og samme dag er én konkurs, ikke tre.
Adressen kan være en andens. Mange små selskaber er registreret hos ejeren privat, hos revisoren eller hos en advokat. Samme adresse betyder ikke samme arbejdsplads.
Parallelle selskaber kan være helt almindelige — ét pr. bil, pr. projekt eller pr. butik.
Den, der styrer, står ikke altid i registret. Omvendt kan en direktør være registreret uden at have haft noget at sige. Registret viser, hvem der er anmeldt, ikke hvem der bestemte.
Enkeltmandsvirksomheder er ikke med i mine tal. De går ikke konkurs som selskab; det er ejeren, der gør.

Og så det vigtigste: at kalde nogen konkursrytter er en påstand, du skal kunne bevise. Det er skifteretten, der på kurators begæring kan give en direktør konkurskarantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse (konkurslovens § 157). Et opslag i CVR er grunden til at stille spørgsmål — på arbejdspladsen, til kurator og til forbundet. Det er ikke svaret.

Det skal du samle

Lønsedler fra hvert selskab: hvilket CVR-nummer, og hvornår skiftede det?
Hvem ledede arbejdet, gav instrukser og underskrev ansættelsesbeviserne i hvert selskab?
Hvad fortsatte: kunder, kontrakter, biler, værktøj, telefonnummer, mail?
Hvor mange kolleger fulgte med fra selskab til selskab?
Konkursdekretets dato og den dato, det nye selskab blev stiftet.
Hvad der er anmeldt i konkursboet og til Lønmodtagernes Garantifond — og hvad der ikke er dækket.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en konkursrytter?

En person, der gentagne gange lader selskaber gå konkurs og fortsætter driften i nye, så gælden bliver tilbage. Ordet er ikke et juridisk begreb. Det juridiske værktøj er konkurskarantæne, som skifteretten kan pålægge ved groft uforsvarlig forretningsførelse.

Kan jeg se i CVR, om en direktør har haft mange konkurser?

Ja. Slå personen op og vis også de ophørte roller. Men tæl efter, om konkurserne er en koncern, der gik ned på én gang, eller selskaber, der gik konkurs efter hinanden.

Hæfter det nye selskab for den løn, jeg har til gode fra det gamle?

Hvis de to selskaber reelt er samme arbejdsgiver, ja — det viser både AR-2019-215 og AR-2025-463. Er det en ægte konkurs, og har det nye selskab købt driften af boet, hæfter det som udgangspunkt ikke for tiden før konkursen. Så skal kravet anmeldes i boet og til Lønmodtagernes Garantifond.

Min arbejdsgiver har gjort det før. Hvad gør jeg nu?

Tal med din tillidsrepræsentant eller dit forbund, før konkursen kommer, og saml det, der står på listen ovenfor. Tag forbehold skriftligt, hvis du har penge til gode — i hjemmeplejesagen var det forbeholdene, der reddede kravet.

Næste artikel i serien handler om ejerskab: hvem ejer egentlig din arbejdsgiver — og hvorfor det betyder noget, når der skal forhandles.