Klage til Ligebehandlingsnævnet: derfor afvises hver tredje

Når man klager til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på arbejdspladsen, bliver sagen oftere afvist end vundet. Siden november 2025 har nævnet afvist 42 sager uden at tage stilling til, om der skete forskelsbehandling. Kun i 23 fik lønmodtageren medhold. Om man har ret, er sjældent det afgørende. Det er nævnets regler for, hvilke sager det overhovedet kan tage, og den vigtigste af dem er enkel: Nævnet afgør kun sager på skrift. Kan sagen ikke bevises med dokumenter, kommer den aldrig så langt, at nogen tager stilling til den.

To sager viser forskellen bedre end nogen paragraf.

I den ene kyssede en mand en kollega i en skurvogn, der fungerede som midlertidig sognegård. Hun havde ikke givet samtykke. Han skal nu betale hende 10.000 kr. af egen lomme. Det var altså ikke arbejdsgiveren, der skulle betale, men ham selv. I den anden sag fortalte en kvinde, at hendes chef flere gange samme dag havde sagt, at hun lignede en stripper. Dagen efter et møde, hvor hun ifølge sin egen forklaring sagde fra, blev hun afskediget. Hun fik ingenting, og det var ikke, fordi nævnet mente, hun tog fejl. Nævnet tog aldrig stilling til hendes sag.

Forskellen mellem de to sager var en sms-tråd.

Klage til Ligebehandlingsnævnet: to sager om chikane, to udfald

Kysset i skurvognen: 10.000 kr. fra kollegaen

Klageren var kirkesanger. Efter kysset skrev hun til sin kollega, at han havde overskredet hendes grænser, og han svarede, at han »viste med det samme«, at han var gået for langt. Han undskyldte flere gange. Senere påstod han over for nævnet, at hun havde sagt ja til et kys som tak for hjælpen. Det kunne sms'erne ikke bære. Nævnet skrev, at det fremgik af korrespondancen, »at klager ikke havde givet samtykke til kysset, og at klager oplevede dette som et overgreb«, og at han »med det samme vidste, at han var gået for langt«. Krænkelsen blev betegnet som grov og forsætlig, og hun fik 10.000 kr. i tortgodtgørelse (LBN-2026-1343, 27. februar 2026). Hun havde krævet 58.100 kr.

Afgørelsen indeholder to detaljer, man bør lægge mærke til, hvis man arbejder i fagbevægelsen. Ifølge hendes egen forklaring havde kollegaen bedt om at tale med hende som tillidsrepræsentant, fordi to kolleger havde klaget over hende. Og da hun fortalte sin overordnede om kysset, svarede den overordnede, at han ikke ville høre om det. Nævnet tog ikke stilling til nogen af delene. Det behøvede det heller ikke. Hun sagde senere sin stilling op.

Stripper-kommentaren: afvist uden at nogen tog stilling

I den anden sag var parterne uenige om næsten alt. Chefen mente, at kommentaren var taget ud af sin sammenhæng, og virksomheden bestred, at hun på mødet dagen før fyringen havde sagt, at hun følte sig chikaneret. Nævnet skrev: »Der er for nævnet tvivl om, hvad der konkret er blevet sagt, herunder om sammenhængen, hvor udtalelsen blev fremsat.« Og videre: »Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.« Klagen blev afvist, både for chikanens og for fyringens vedkommende (LBN-2024-58536, 1. december 2025).

Det var i øvrigt virksomheden selv, der havde bedt nævnet om at afvise sagen, og med netop det argument. Det er ikke et kneb, for det er sådan, loven er skrevet. Men det betyder, at den part, der har mindst på skrift, også er den, der mister retten til at blive hørt.

Nyt siden 1. juli 2023: kollegaen kan selv komme til at betale

Sagen fra skurvognen er den eneste af sin slags blandt nævnets offentliggjorte afgørelser i Arbejdsrets Guru. Ligebehandlingsloven fik i 2023 en ny regel i § 14, stk. 3:

»Personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået krænkelsen.«

Tidligere var det arbejdsgiveren, der kunne blive pålagt at betale godtgørelse. Nu kan krænkeren selv blive det, også når krænkeren er en kollega på samme niveau. Men reglen gælder kun for hændelser efter den 1. juli 2023, og derfor brugte nævnet første del af afgørelsen på datoen. Hun huskede den 23. august, han huskede den 28. juli. Nævnet lagde hans dato til grund, og det gjorde ingen forskel: »Da hændelsen fandt sted efter den 1. juli 2023, har nævnet kompetence til at vurdere, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse for tort.« Lå hændelsen før den dato, må man gå til domstolene.

Jeg tror, reglen vil blive brugt meget mere, end mange regner med, for den ændrer, hvem der står til regnskab. Men den hjælper kun den, der kan bevise, hvad der skete, og som kan gøre det med dokumenter.

Tallene: flere klager afvises, end der vindes

Jeg har talt nævnets offentliggjorte afgørelser i Arbejdsrets Guru op og kun taget de sager med, der handler om arbejdsmarkedet. Klager over kommuners sagsbehandling og over butikker og andre tjenesteydelser er altså ikke med.

Andelen af afviste sager er mere end tredoblet på femten år, og i dag afviser nævnet næsten to sager for hver sag, hvor lønmodtageren får medhold. I de sidste 116 sager fik arbejdsgiveren medhold i 48, og tre endte med delvist medhold.

Tallet siger ikke, at nævnet er blevet strengere. Det kan lige så godt betyde, at flere klager kommer ind uden hjælp fra en fagforening eller en advokat, og at flere arbejdsgivere har lært at bede om afvisning. Men det siger noget om, hvor sagerne går tabt: før nogen har set på dem.

Hvorfor Ligebehandlingsnævnet afviser klager

Der er tre hovedgrunde. Den første er den, de to chikanesager handler om.

1. Ord mod ord

Nævnet kan ikke afhøre vidner. Det står i ligebehandlingsnævnsloven, at klager »behandles på skriftligt grundlag« (§ 5, stk. 2), og at nævnet kan afvise en klage, »som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet« (§ 8, stk. 1). I praksis betyder det, at en sag bliver afvist, når det afgørende spørgsmål står som ord mod ord. Ti af de 42 afviste sager blev afvist med netop den begrundelse.

En gravid hotelchef blev afskediget og mente, at hun forinden var blevet tilbudt et barselsvikariat, som blev trukket tilbage, da ledelsen hørte om graviditeten. Bevisbyrden lå på arbejdsgiveren, fordi hun var gravid. Det hjalp hende ikke, fordi tilbuddet var givet mundtligt på et møde, og arbejdsgiveren benægtede, at det var givet. Klagen blev afvist (LBN-2025-16636, 19. august 2026). Når selve kendsgerningen er omstridt, hjælper en gunstig bevisbyrde ikke.

Det er dog ikke nok, at modparten nævner nogle vidner. Nævnet har også behandlet sager, hvor arbejdsgiveren krævede vidner, fordi dokumenterne var tilstrækkelige. Det afgørende er, om papirerne kan bære sagen.

2. Der er ikke nok på papiret

Den største gruppe af afvisninger bygger på § 8, stk. 2: nævnet kan afvise, »hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold«. Det sker typisk, når klagen beskriver en oplevelse, men ikke indeholder faktiske omstændigheder, der peger på, at køn, alder, handicap, etnisk oprindelse eller en af de andre beskyttede grunde spillede ind. Den delte bevisbyrde træder først i kraft, når klageren har løftet sin del, og det skal ske på skrift.

3. Sagen er havnet det forkerte sted

En elev, der vil klage over, at hendes uddannelsesaftale blev ophævet, skal til det faglige udvalg og Tvistighedsnævnet, også når hun mener, at der er tale om forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet afviste den del af sagen (LBN-2024-122609). Et medlem klagede over sin egen fagforening, fordi han ikke fik lokalløn, og fordi tillidsrepræsentanten ikke indstillede ham til forfremmelse. Den klage faldt også uden for nævnets område: forbuddet i forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 4, dækker fagforeningens beslutninger om medlemskab og medlemsfordele, men ikke tillidsrepræsentantens forhandlinger med arbejdsgiveren (LBN-2025-97001, 26. august 2026). Begge afgørelser er nyttige at kende, hvis man selv sidder med sager som de to.

Afvist er ikke det samme som tabt, men det koster tid

En afvisning er ikke en frifindelse. Sagen kan føres ved domstolene, hvor vidner kan afhøres. Men så længe sagen ligger hos nævnet, kan den ikke anlægges ved domstolene (§ 4, stk. 3). Kirkesangerens klage kom ind i april 2024 og blev afgjort i februar 2026. Hvis den var blevet afvist, ville hun have stået med næsten to år brugt og skulle begynde forfra et andet sted.

Det er her, jeg synes, fagbevægelsen kan gøre det bedre. Det er nemt at klage til Ligebehandlingsnævnet, og man behøver ikke en advokat. Derfor er det fristende at sende sagen dertil. Men en sag, der hviler på ord mod ord, bør ikke til nævnet. Den bør til en fagretlig behandling eller til domstolene fra starten. Valget af sted skal træffes, inden klagen skrives, og ikke halvandet år senere, når afvisningen kommer.

Der er også en frist, der er let at overse. Hvis det er nævnets sekretariat og ikke selve nævnet, der afviser klagen, har man fire uger til at bede nævnet tage stilling. Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage, der kom en måned efter. Fristen og de andre afvisningsgrunde er gennemgået i vidensartiklen om nævnets kompetence.

Sig fra på skrift

Det vigtigste råd kan alle bruge, og man behøver ikke kende loven for at følge det:

• Sig fra på skrift og samme dag. Kirkesangeren vandt, fordi hun skrev til ham, hvad han havde gjort, og fordi han svarede. En sms, der siger »det, du gjorde i går, var ikke i orden«, er mere værd end ti vidner, nævnet alligevel ikke kan høre.
• Få mundtlige tilsagn bekræftet. Et jobtilbud, en lovet omplacering eller en aftale om nedsat tid skal følges op med en mail: »Tak for mødet, jeg forstod det sådan, at …«. Hotelchefen havde ikke sådan en mail.
• Gem skærmbillederne, og saml dem. Skal beskederne bruges som bilag, kan de samles til én PDF i rigtig rækkefølge med PDF & Billede fletteren. Den samler kun filerne og vurderer ikke, om beviset holder.
• Tillidsrepræsentanter og konsulenter: spørg først, hvad der står på skrift. Hvis svaret er »ingenting«, er Ligebehandlingsnævnet sandsynligvis det forkerte sted at klage.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg klage over en kollega til Ligebehandlingsnævnet?

Ja, hvis det drejer sig om seksuel chikane, og hændelsen fandt sted efter den 1. juli 2023. Kollegaen kan blive pålagt selv at betale tortgodtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 3. Ved andre former for forskelsbehandling klager man som udgangspunkt over arbejdsgiveren.

Hvad sker der, hvis Ligebehandlingsnævnet afviser min klage?

Nævnet har så ikke taget stilling til, om du blev forskelsbehandlet. Du kan føre sagen ved domstolene eller i det fagretlige system, hvis din overenskomst giver adgang til det. Hvis det er sekretariatet, der har afvist klagen, har du fire uger til at bede selve nævnet tage stilling.

Kan Ligebehandlingsnævnet afhøre vidner?

Nej. Nævnet behandler klager på skriftligt grundlag. Hvis sagen afhænger af, hvem der husker rigtigt, bliver den afvist og henvist til domstolene.

Sådan har jeg talt

Tallene bygger på de afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, der ligger i Arbejdsrets Guru, 2.573 i alt. Jeg har kun taget sager med, som er afgjort efter en af lovene om arbejdsmarkedet: forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Udfaldet (afvist, medhold eller ikke medhold) er registreret for hver enkelt afgørelse, da den kom ind i samlingen, og er ikke hentet fra nævnets egne statistikker, så tallene kan afvige fra nævnets årsberetninger. Samlingen har ingen afgørelser dateret marts til juli 2026, så den sidste periode dækker sager afgjort fra november 2025 til februar 2026 og i august 2026. Nævnet offentliggør ikke alle sine afgørelser, så tallene viser de offentliggjorte sager og ikke alle klager. Fordelingen på afvisningsgrunde bygger på den paragraf og titel, nævnet selv har givet afgørelsen.

Jeg holder øje med, hvornår den næste sag om tort fra en kollega kommer, og hvor højt beløbet bliver sat, når krænkelsen er grovere end et kys.

Læs også

• Hvem vinder arbejdsretssager? 4.721 afgørelser talt op
• Forældelse i arbejdsretten: Nyeste praksis