Hvorfor en faglig konsulent begyndte at kode — og blogge om det

Det hele startede med en lønseddel, min kollega Stine ikke kunne gennemskue. Hun kunne se, at pensionsgrundlaget var forkert — men ikke hvad der manglede. Tallet passede bare ikke, og ingen kunne umiddelbart sige hvorfor.

Jeg var lige begyndt at lege med at kode ved hjælp af AI. Jeg havde brugt en del tid på et lille desktopprogram i Python, og var stødt på, at man også kunne bygge web-applikationer med Claude Artifacts. Så jeg prøvede: et lille program, der kunne søge alle kombinationer igennem og finde frem til, hvilke beløb der gik op i det rigtige pensionsgrundlag. Lidt ligesom dengang jeg fik Excel til at løse den slags med lineær programmering og problem-solveren.

Det virkede. Og i det øjeblik tænkte jeg: her er der potentiale.

En værktøjskasse for fagforeningsfolk

Jeg er selv flittig bruger af alle mulige utility-portaler — Bento-PDF, diverse sysadmin-toolkits og lignende. Sider, hvor man hurtigt kan løse en konkret opgave uden at installere noget. Jeg tænkte: hvorfor findes det ikke for os, der sidder med arbejdsret og løn til daglig? Så jeg besluttede at bygge det. Mest til mig selv — men gerne også til alle andre, der sidder med de samme opgaver.

Det rodede første udkast

Jeg skal være ærlig om, hvor amatøragtigt det begyndte. Jeg fik VS Code og ChatGPT til at lave et første udkast, helt uden at jeg havde overblik over strukturen. Det endte i en Python-løsning med Flask. Senere lavede jeg det hele om, så det kunne køre i React i stedet. Meget af det tidlige arbejde måtte rives ned og bygges op igen — men hver gang lærte jeg noget.

For det er præcis dér, det bliver lærerigt. At forklare en maskine, hvad den skal lave, tvinger dig til selv at forstå det til bunds. Det var samme erkendelse, jeg senere fik, da jeg byggede 120-dages-beregneren: hvis jeg kan forklare en regel så præcist, at en computer kan udføre den korrekt, så har jeg også selv forstået den. Kodningen blev en slags forståelsestest.

Mange idéer, men ingen udvikler

Jeg har altid haft hovedet fuldt af idéer. Jeg kunne kode lidt Pascal engang, og jeg har lavet en del hjemmesider gennem årene. Men jeg har manglet det vigtigste: en udvikler, der kunne føre idéerne ud i livet. De fleste af projekterne forblev tanker.

Det er det, der har ændret sig. Med AI som makker har jeg endelig fået mulighed for at realisere nogle af de projekter, jeg har gået og drømt om i årevis. Og jeg synes oprigtigt, det er sjovt og lærerigt.

Det sværeste er ikke koden

Hvis der er én ting, jeg har lært, er det dette: det sværeste er ikke kodningen — det er arkitekturen. At skrive en funktion, der virker, er den nemme del. Det svære er at beslutte, hvordan tingene skal hænge sammen, så det stadig giver mening, når der er kommet tyve værktøjer til. AI kan skrive koden lynhurtigt, men overblikket og de gode beslutninger skal stadig komme fra et menneske.

Og hvorfor så blogge om det?

Fordi historierne bag værktøjerne er lige så vigtige som værktøjerne selv. Hvert plugin på siden er opstået ud af et konkret problem — en lønseddel, der ikke gik op, en vagtplan, der skjulte et brud, tre timer spildt på at sætte sorte bokse i hånden. Bloggen er der, hvor jeg fortæller, hvad der drev hvert enkelt værktøj frem. Og måske inspirerer det en anden faglig sagsbehandler til at tænke: det der, kunne jeg faktisk også selv bygge.

Velkommen til UniteApps. Det er hjemmelavet — på den gode måde.