Derfor svarer AI forkert om dansk arbejdsret — og hvad jeg gjorde ved det

Jeg opdagede det først i småting. Jeg spurgte en AI om erstatning i en helt almindelig dansk ansættelsesretlig situation — og fik et svar tilbage, der lød rigtigt, men ikke var det. Da jeg spurgte om opsigelse, blev det værre: den begyndte at beskrive scenarier, jeg simpelthen ikke kunne genkende. Frister, der ikke findes. Begreber, der ikke bruges. Hele situationer, der var opdigtede.

Da jeg kiggede nærmere efter, kunne jeg se hvad der skete: den rodede amerikansk ret ind i den måde, tingene fungerer på i Danmark. Den havde læst uendeligt meget om employment law, wrongful termination og severance — og når den så blev spurgt på dansk, blandede den det hele sammen til noget, der havde den rigtige tone, men det forkerte indhold.

Det er ikke en teoretisk bekymring

Jeg får mange mails fra tillidsfolk og fra medlemmer. Og jeg kan tydeligt se, når nogen har brugt AI, inden de skrev til mig. Sproget skifter karakter. Argumenterne bliver pludselig meget selvsikre. Og de peger et sted hen, hvor dansk arbejdsret ikke er.

Jeg ser folk, der smider deres lønseddel ind i en chatbot og får mærkelige resultater tilbage. Ikke åbenlyst forkerte — det er netop problemet. De er plausible. De ser rigtige ud. De er formuleret med den rolige autoritet, som gør, at man ikke tjekker efter.

Og så sidder der et medlem med et tal, en frist eller en forventning, der ikke holder. Det er dyrt. Nogle gange er det en sag, der er tabt, før den er begyndt.

Hvorfor det sker

En sprogmodel svarer fra hukommelsen. Den har ikke slået noget op. Den genkalder sig mønstre fra alt, hvad den har læst, og det, den har læst mest af, er amerikansk. Dansk arbejdsret er et lille, specialiseret og delvist ikke-frit tilgængeligt retsområde — det fylder næsten ingenting i træningsdata sammenlignet med den engelsksprogede juridiske litteratur.

Resultatet er en model, der gætter godt. Men i arbejdsret er et godt gæt ikke nok. Enten står der noget i en dom, eller også gør der ikke.

Så jeg gik i gang med et kæmpe projekt

Jeg besluttede at bygge det grundlag, der manglede. Ikke flere prompts. Ikke en bedre systeminstruktion. Rigtige kilder.

Jeg har indekseret alle tilgængelige domme fra:

• Arbejdretten, faglig voldgift, afskedigelsesnævnet og tjenestemandsretten.arbejdsretlige domme
• byretterne, landsretterne og Højesteret indenfor ansættelsesret
• Tvistighedsnævnet dvs. elevsager
• Ligebehandlingsnævnet så vi har styr på antidiskriminationsretten

Derefter er dommene blevet bearbejdet til en lang række artikler, der kortlægger de væsentligste områder inden for retsområdet. I alt er det blevet til 146 artikler.

For at sætte det i perspektiv: det svarer omfangsmæssigt til cirka ti af de helt store jurabøger inden for ansættelsesret. Så vidt jeg kan bedømme, er det det mest omfangsrige samlede værk inden for ansættelses- og arbejdsretten, der findes i Danmark lige nu.

Agenten hedder Guru

Med det grundlag på plads kunne jeg bygge Guru — en AI-agent, der arbejder på en fundamentalt anden måde end en almindelig chatbot. Du finder den på guru.uniteapps.dk.

Guru var egentlig en arbejdstitel, men det hang lidt fast... Og hvad skulle jeg ellers kalde den?

• Den slår op, før den svarer. Svaret bliver hentet fra det indekserede materiale — ikke fra hukommelsen.
• Den viser sit arbejde. Du kan se, hvordan den er nået frem til svaret, og hvilke afgørelser der ligger bag.
• Den faktatjekker sig selv, mens den skriver. Påstande holdes op mod kilderne undervejs, ikke bagefter.
• Den citerer domme loyalt og korrekt. Ikke omtrentligt. Ikke efter hukommelsen. Som der rent faktisk står.

Det er præcis den forskel, du mærker, hvis du stiller det samme spørgsmål til Claude, Gemini eller ChatGPT: de svarer flydende, men de svarer ud fra, hvad de kan huske. Guru svarer ud fra, hvad der står.

Et snævert område — helt bevidst

Jeg skal være ærlig om, hvad det her ikke er. Karnov har et AI-værktøj, der hedder KAILA. Jeg har hørt meget om det, men jeg har desværre aldrig prøvet det, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det kan. Jeg har heller ikke forsøgt at bygge noget, der ligner det, Karnov kan — et bredt juridisk system, der dækker hele retsområdet.

Jeg har gjort det stik modsatte. Guru er lavet til ét snævert felt, og skulle til gengæld gerne være det bedste til netop det:

• arbejdsret
• ansættelsesret
• antidiskriminationsret
• elevret

Den er ikke lavet til lejeret, strafferet, skatteret eller alt muligt andet. Den kan ikke hjælpe dig med en huslejenævnssag. Det er en bevidst afgrænsning: det er kun ved at holde området smalt, at man kan nå at have alle afgørelserne med i stedet for et repræsentativt udvalg.

Hvad det ikke er

Det er værd at være ærlig om grænserne. Et domsindeks gør ikke en AI til jurist. Guru kan ikke vurdere din sag, den kender ikke de faktiske omstændigheder, du ikke har fortalt den, og den erstatter ikke rådgivning fra din faglige organisation eller en advokat.

Men den kan gøre noget, ingen almindelig chatbot kan i dag: give dig et svar om dansk arbejdsret, hvor du kan se kilden og selv kontrollere, om den har ret. Og hvis du er tillidsvalgt, faglig sagsbehandler eller bare medlem med en lønseddel, du ikke kan gennemskue, så er kontrollerbarhed hele forskellen mellem et brugbart værktøj og et selvsikkert gæt.

Prøv den

Materialet er indekseret, artiklerne er skrevet, og Guru er tilgængelig på guru.uniteapps.dk.

Jeg begyndte at bygge det her, fordi jeg blev træt af at rette op på svar, som AI havde givet mine kolleger og medlemmer. Det er en bedre løsning at give dem et værktøj, der svarer rigtigt fra starten.